Derfor er Tordenskjold på tændstikæskerne
Historien om Tordenskjold og tændstikkerne tager sin begyndelse efter de fatale slag ved Dybbøl i 1864.
Efter krigen i 1864, hvor Slesvig blev løsrevet fra Danmark, kom en driftig mand ved navn Heinrich Eduard Gosch til Danmark. Han blev sendt til København af sin chef, tændstikfabrikant Ludvig Hintze, for at undersøge mulighederne for at starte en fabrikation af svovlstikker i den danske hovedstad.
Hintze havde indtil da drevet sin tændstikfabrik i Flensborg – men ønskede nu, hvor byen var blevet tysk, at flytte produktionen til Danmark. Gosch lejede egnede lokaler i Bådsmandsstræde 79 på Christianshavn men stødte hele tiden ind i problemer med myndighederne. Det var først da Gosch blev sat i kontakt med en entreprenant herre ved navn Anders Sørensen, som allerede drev en fabrik på Frederiksberg og havde forbindelserne i orden, at der kom skred i tingene.
For at gøre en lang historie kort, så overtog Sørensen lejemålet i Bådsmandsstræde 79, og dannede firmaet Ludvig Hintzes Efterfølger. Herefter købte han maskinerne, som var blevet fragtet op fra fabrikken i Flensborg. Så var formaliteterne langt om længe i orden og fabrikken blev sat i sving med det samme. Anders Sørensen og hans kone stod for driften, og Gosch blev ansat til at rejse rundt og afsætte produkterne.
En af de allerførste tændstikæsker – før Tordenskjold kom til
A. Sørensens kone foreslog, at man kunne kalde de røde, danske tændstikker for Tordenskjold.
Der står en kvinde bag
Gosch og Sørensen agtede ikke at holde sig inden for landets grænser men havde ambitioner om at eksportere deres tændstikker. Det var sin sag, for svenskerne var førende på verdensmarkedet og stod lige så stærkt på hjemmefronten. Det var her, at Anders Sørensens kone, Ane Margrethe, fik den geniale idé at sætte et portræt af Tordenskjold på tændstikæskerne. Devisen var, at havde han tævet svenskerne før, så kunne han også gøre det igen.
Derfor har den dansk-norske søhelt prydet tændstikæskerne siden 1865. Historien bliver ikke dårligere af, at Ane Margrethe angiveligt fik idéen i en drøm. Efter sigende vågnede hun en nat med et sæt, satte sig op i sengen og udbrød: ”Tændstikkerne skal hedde Tordenskjold, for han kunne rigtig tordne for svenskerne ved Dynekilden og holde dem i ave, ham var de virkelig bange for.”
Idéen var så stor en succes, at andre tændstikfabrikanter ikke holdt sig for fine til også at sætte Tordenskjold på deres æsker. Problemet nåede på et tidspunkt så stort et omfang, at Gosch og Sørensen så sig nødsaget til at indrykke annoncer i aviserne, hvor de advarede forbrugerne mod de billige efterligninger.
Tordenskjold kan altså formentlig takke en tændstikfabrikants frue for, at han i dag stadig er kendt i det ganske land, hvad angår både navn og udseende.
Varemærket Tordenskjold
Gosch overtog fabrikken 1878 sammen med eneretten til for tid og evighed at benytte Tordenskjold som varemærke. I 1880 blev Gosch & Co godkendt som ejer af varemærket med ”Tordenskjold i en opretstående oval ramme”. Godkendelsen er registreret som nummer 9 hos Varemærkestyrelsen og er dermed en af de ældste varemærker i Danmark.
A. Sørensens tændstikfabrik som den så ud i 1888.
Fabriksanlægene ved Islands Brygge
og Sturlasgade i 1923.
På svenske hænder
Og hvordan gik det så med at tæve svenskerne?
Til trods for at Tordenskjold havde stor succes og blev eksporteret til det meste af verden, så blev de aldrig nogen rigtig trussel for de svenske producenter. Efter mange års fabrikation af Tordenskjold Tændstikker gik forretning kun én vej, og i 1972 købte Swedish Match Industries alle rettigheder. Tordenskjold tændstikkerne fremstilles i dag af Swedish Match Industries egne fabrikker i Sverige.
Den første Tordenskjold tændstilæske, fra 1865.
Et udvalg af tændstikæskerne
Et lille udvalg af forskellige tændstikæsker, som de har set ud, siden den første Tordenskjoldæske blev lavet i 1865.
