DANSK/NORSK VICEADMIRAL OG SØHELT

Peter Jansen Wessel blev født i Trondhjem – som på det tidspunkt er en del af Danmark – den 28. oktober 1690 og voksede op i et velhavende købmandshjem, som nummer 14 i en søskendeflok på 18. Det fortælles, at han som barn var fuldstændig ustyrlig og konstant var indblandet i ballade og slagsmål. For at få sat lidt skik og facon på knægten, anbragte hans far ham angiveligt i lære hos en streng skrædder, men det havde dog ikke den store effekt.
I 1704 rejser Kong Frederik IV til Norge, og den 26. juli ankommer han til Trondhjem med et større følge. Da han sejler hjem igen, er den unge Wessel efter sigende med ombord som blind passager. Historien kan meget vel være sand, men den kan ikke verificeres. Mennesket og myten har en tendens til at flyde sammen i tilfældet Tordenskjold, og fordi han havde et veludviklet talent for selviscenesættelse og dramatik, er det ofte svært at afgøre, hvad der er hvad. Men han kommer i hvert tilfælde med kongen til København.

PETER WESSEL GØR LYNKARRIERE

Peter Wessel havde ambitioner om at komme i flåden. Derfor ansøgte han i 1706 kongen om at blive optaget som søkadet. Ansøgningen blev afvist på grund af Tordenskjold alder (han var på det tidspunkt kun 16 år), og han tog derfor hyre på Vestindisk Kompagnis skib Christianus Quintus, der i 1706–08 tog på togt til Guinea og Vestindien. Ved hjemkomsten sender han en ny ansøgning til kongen og drager igen på langfart. Da han kommer hjem i 1710, er det til den gode nyhed, at han nu er optaget som søkadet. I mellemtiden var krigen brudt ud mellem Sverige og Danmark-Norge. Selv om Wessel kun var 20 år, var han således allerede en erfaren sømand, da han startede på Flådeakademiet. Allerede i foråret 1711 gør han tjeneste som næstkommanderende på fregatten Postillon, og i juli samme år bliver han udnævnt til sekondløjtnant. Kort tid efter fik han kommandoen over snauen Ormen med fem kanoner, og i maj 1712 blev han chef for fregatten Løvendals Galej, et skib med 20 kanoner. Senere samme år forfremmes han til kaptajnløjtnant.

MOD OG HUMOR

Peter Wessel var ikke typen, der spurgte om lov først, han handlede og tog så skraldet eller æren bagefter. Den 12. august 1713 skrev han et brev til guvernøren i Gøteborg og hånede svenskerne, fordi de lod deres kaperskibe angribe handelsskibe i stedet for at kæmpe mod rigtige krigsskibe. Og for at føje spot til skade opfordrede han guvernøren til at sende et skib ud efter ham, da der jo var udlovet en dusør. Guvernøren delte ikke Wessels form for humor og klagede over frækheden til den øverste general i Norge. Enden på historien blev, at Peter Wessel fik en påtale af kongen. 
I dagene 26.-27. juli 1714 var han i kamp med en svensk fregat. Kampen standsede brat da Peter Wessel løb tør for krudt og kugler, og fordi vejrforholdene gjorde en entring umulig. Han lod fjenden vide, hvordan det var fat, og foreslog, at de skulle sejle hver til sit. De to skibe løb derefter op på siden af hinanden, mandskaberne drak på hverandres sundhed og råbte hurra, hvorpå de sejlede hver sin vej som foreslået. Det kostede Tordenskjold en tur for en krigsret. Wessel blev frikendt, men ikke nok med det, kort efter blev han udnævnt til kaptajn.

PETER WESSEL BLIVER TIL TORDENSKJOLD

I 1715 slog Peter Wessel en mindre svensk flåde i Kattegat og erobrede skibet Hvide Ørn. Som tak for indsatsen blev han udnævnt som chef for skibet. Under kampen ved Rygen den 8. august 1715 udmærkede han sig igen, og i oktober samme år kom han i kamp med et svensk linjeskib og en fregat. Trods sin store underlegenhed i kanoner lykkedes det at få de svenske skibe jaget på flugt.
For den heltedåd og mange andre fortjenester bliver Peter Wessel den 24. februar 1716 adlet under navnet Tordenskjold, kun 25 år gammel.

SLAGET VED DYNEKILEN

Den 4. juli 1716 invaderede den svenske konge, Karl XII, Norge med en stor hær. Derfor var en svensk forsyningsflåde på vej til den smalle fjord Dynekilen, mellem Strømstad og Iddefjord, til den belejrede danske fæstning ved Frederiksten. Tidligt om morgenen den 8. juli 1716 stod Tordenskjold med sin styrke ind gennem fjorden og overraskede den svenske flåde. Da søslaget var slut, havde Tordenskjold ødelagt hele den svenske forsyningsflåde på 25 skibe.

Han blev forfremmet til kommandør og øverstbefalende for Kattegat-eskadren, og der tildeltes ham og hans skibschefer en guldmedalje. Den 19. december 1718 hørte Tordenskjold rygter om, at Karl XII var død ved belejringen af Fredriksten. Rygtet bekræftes, og han rejste med det samme til København, hvor han som den første overbragte Frederik IV nyheden. Som tak bliver han på stedet udnævnt til kontreadmiral.

TORDENSKJOLDS SOLDATER

Den 23. juli 1719 rettede Tordenskjold et ødelæggende angreb mod den svenske Gøteborg-eskadre, der lå i Marstrand. Herefter belejrede han byen og dens fæstning Karlsten. Gennem forhandlinger overtalte Tordenskjold fæstningens kommandant til at overgive sig. Det er her udtrykket "Tordenskjolds soldater" stammer fra. Det, der knækkede den svenske kommandant var, at Tordenskjold havde en enorm styrke i byen. Men det var bluff – han lod sine soldater gå i ring, så det så ud som om der var langt flere, end der var. Derfor bruger vi i dag udtrykket, hvis de samme få personer ses gang på gang i forskellige sammenhænge.

Historien kan desværre ikke bekræftes i kilderne, og er med overvejende sandsynlighed en skrøne. Men Tordenskjolds øvrige bedrifter taget i betragtning, så kunne historien lige så godt være sand. Frederik IV udnævner Tordenskjold til viceadmiral og skænker ham et portræt af kongen i en ramme indfattet med diamanter. Som en særlig gestus fik Tordenskjold lov til at bære portrættet i elefantordenens blå bånd.

SØHELTENS DØD

Da freden sluttes i juli 1720, fik Tordenskjold tilladelse til at rejse udenlands, og han rejste straks til Tyskland.
Under sit ophold i Nordtyskland havde han hørt, at en bekendt af ham, Abraham Lehn, i Hamburg var blevet snydt af falskspillere. Under et selskab 9. november 1720 i Hannover underholdt Tordenskjold med denne historie.
En tilstedeværende oberst, Axel Jacob Stäel von Holstein, præsenterede sig som en af de påståede falskspillere, nægtede at have snydt og forlangte en undskyldning. Striden endte i håndgemæng, og obersten krævede oprejsning i form af en duel. Den udkæmpes med kårder 12. november og ender med, at Tordenskjold dræbes af et stik i brystet. Han dør 30 år gammel og stedes til hvile i Holmens Kirke i København. Her kan hans sarkofag og mindeplade stadig ses.